SoundMAX® Hjælp til ofte stillede spørgsmål

Bemærk! De seneste nyheder og opdateringer findes på SoundMAX' websted på adressen www.soundmax.com.

FANEN MIKROFON I KONTROLPANEL

Hvad er 'Mikrofonindstilling', og hvilken indstilling skal jeg vælge?

Du kan bruge 'Mikrofonindstilling' til at optimere indstillingerne for mikrofoninput i din egen konfiguration. Vælg 'Standardmikrofon', hvis mikrofonen er en almindelig bordmodel. Vælg 'Hovedsæt', hvis du har en mikrofon, du kan bære på dig, og som kan placeres lige ud for munden. Vælg 'SoundMAX Superbeam™-mikrofon', hvis du har en sådan plus udstyr til mikrofoninput i stereo.

Hvad er en 'SoundMAX Superbeam™-mikrofon', og hvad bruges den til?

En SoundMAX Superbeam-mikrofon er et specialiseret stereomikrofonsystem, der giver endnu bedre stemmeinput af høj kvalitet. Dette udstyr består faktisk af to mikrofonkomponenter, der monteres lige ved siden af hinanden i samme indkapsling. Derefter sendes stereosignalet gennem den Superbeam-software, der er indbygget i SoundMAX, som analyserer signalet og fjerner unødig støj, der kommer ind fra siderne af mikrofonen. Det giver en stærkt retningsbetonet mikrofon, der kan opfange mere præcise stemmesignaler på afstand. Du kan bruge denne mikrofon til stemmeinput med større rækkevidde uden hovedsæt, talegenkendelse/diktering, stemmekommandoer og -styring samt Internet-kommunikation. Klik på knappen med Andrea-logoet i 'Mikrofonforbedringer' for at få oplysninger om, hvordan du kan købe en SoundMAX Superbeam-mikrofon. Læs hardwarespecifikationerne for at sikre dig, at du har et indgangsstik til stereomikrofonen på enten pc'en eller et CNR-opgraderingskort (Communications Network Riser).

Hvad bruges 'Støjdæmpning' i sektionen 'Mikrofonforbedringer' til?

Støjdæmpning fjerner baggrundsstøj fra stemmeinputsignalet, så der sendes et renere og klarere signal til programmerne.  Denne funktion kan bruges sammen med enhver mikrofontype.

Hvad udfører 'Guiden Mikrofonindstilling'?

Du kan starte 'Guiden Mikrofonindstilling' i Kontrolpanel for at få hjælp til at vælge de rigtige inputlydstyrker for mikrofonen, så de fungerer korrekt. Når du taler i mikrofonen, viser lydniveaumåleren det lydsignal, som modtages på pc'en.

 

FANEN LYTTEMILJØ I KONTROLPANEL

Hvorfor er der ingen indstillinger for 3D-spillyd?

Alle SoundMAX’s egenskaber for 3D-spillyd er interne og styres direkte af spillet selv.

Hvad bruges 'Højttalerindstilling' til, og hvilket 'Layout' skal jeg bruge?

Med funktionen 'Højttalerindstilling' kan du optimere dit lyttemiljø, så du opnår den bedst mulige oplevelse. Vælg 'Stereohovedtelefoner', hvis du vil lytte med hovedtelefoner, eller 'Stereohøjttalere', hvis du har to højttalere foran dig (på skrivebordet, skærmen eller den bærbare computer). Hvis det understøttes af systemet, kan du også vælge 'Kvadrofonihøjttalere (multisurround)', hvis du har to højttalere foran dig og to højttalere bag dig, eller 'Surround-højttalere (5.1 Surround)', hvis du har en hjemmebiograf med tre højttalere foran dig, to højttalere bag dig og en LFE-subwoofer (Low Frequency Effects) til effekter med lav frekvens. 

Hvad er forskellen mellem de to ‘Placering af forreste højttalere’-indstillinger i ‘Højttalerindstilling’?

Funktionen ‘Tæt på hinanden’ optimerer lyden for højttalere i bærbare computere og skærmhøjttalere, eller for højttalere lige ved siden af skærmen, mens funktionen ‘Langt fra hinanden’ optimerer lyden for højttalere på dit skrivebord eller i et stort hjemmestereoanlæg.

Hvad er 'Virtuel biograflyd'?

Hvis du ser film med et lydspor med flere kanaler, og du ikke har en 4- eller 5.1-kanals højttaleropsætning, genererer SoundMAX automatisk virtuelle højttalere via dine stereohøjttalere. Hvis du ikke vil have SoundMAX til automatisk at oprette virtuelle højttalere, skal du markere afkrydsningsfeltet 'Deaktiver'. Hvis du vil have 'Virtuel biograflyd' i hovedtelefonerne, kan du købe en opgradering ved at klikke på ikonet Hovedtelefon. Når du har købt og installeret denne opgradering, aktiveres denne funktion automatisk, hver gang du ser en film og anvender hovedtelefoner.

Hvad er ‘Akustiske miljøer’?

Akustiske miljøer er virtuelle steder, hvor du kan lytte til dine lyde og musik. Lige som soniske landskaber, simulerer disse ‘Miljømodeller’ alt lige fra koncertsale til tunneller. Du kan ændre dit lytterum ved at klikke på en ny ‘miljømodel’ på den viste liste. Modellerne bruges også i spil, som anvender Environmental Audio™ (EAX™), og aktiveres og ændres automatisk af dine spil.

Hvad er ‘Virtual Ear™’?

Virtual Ear indeholder ‘Brugerdefinerede øremodeller’ for forskellige individuelle brugere. Disse modeller er tilpasset individuelt til den enkelte lytter. Du kan ændre den anvendte øremodel ved at klikke på en ny ‘Brugerdefineret øremodel’ på den viste liste. Der medfølger et par generiske eksempler på modeller, som du kan prøve. De simulerer en voksens og et barns ører. Hvis du vil oprette dine egne personlige brugerdefinerede øremodeller til SoundMAX, kan du købe opgraderingsprogrammet 'Virtual Ear' ved at klikke på øreikonet. Når du har købt og installeret opgraderingen, startes Virtual Ear med det samme, når du klikker på øreikonet.

Hvorfor er testtonen statisk i testlyttemiljøet?

Denne statiske tone er en særlig tone, der kaldes Pink Noise. Du kan bruge denne tone til at kontrollere, at alle dine højttalere er tilsluttet og placeret korrekt. Formålet er at få tonen til at lyde som om, den udsendes med den samme lydstyrke fra hver højttaler. Du kan flytte dine højttalere, indtil du opnår den optimale balance.

 

FANEN MIDI-MUSIKSYNTHESIZER PÅ KONTROLPANELET

Hvad er MIDI?

MIDI står for Musical Instrument Digital Interface. Det angiver et sprog, som synthesizere taler til hinanden på.

Hvad er GeneralMIDI (GM)?

GeneralMIDI er en beskrivelse af et lydsæt, der indeholder 128 lyde og et trommesæt. På denne måde kan enhver GeneralMIDI-fil afspilles med enhver GeneralMIDI-synthesizer, og de giver alle det samme resultat. Størstedelen af MIDI-filer på Internettet er i GeneralMIDI-format. Mens nogle lydkort anvender urealistiske GM-instrumentlyde, indeholder SoundMAX-synthesizeren et stort professionelt GeneralMIDI-lydsæt.

Hvad er en ‘.MID’-fil?

Dette er en fil, der indeholder en MIDI-sekvens. En MIDI-fil indeholder vejledninger til, hvordan du kan genskabe en musikoplevelse (eller lydoplevelse) på en synthesizer. Det svarer til den måde et tekstbehandlingssystem kan gendanne et dokument på fra en fil, som udelukkende består af tegn.

Hvad er et ‘Synthesizer-standardlydsæt’?

Det gør det muligt at tilpasse det standardlydsæt, som SoundMAX-synthesizeren bruger til at afspille GeneralMIDI (GM) såvel som XG sound map (XGlite™)-kompatible MIDI-filer. SoundMAX leveres med et professionelt 4 MB GeneralMIDI-lydsæt og et 1,2 MB XGlite-lydsæt. Hvis du ønsker at afspille MIDI-filer i Yamaha XG-format, skal du vælge lydsættet XGlite. Hold øje med nye opgraderinger til GeneralMIDI-lydsæt, som kan hentes fra eller købes på SoundMAX' websted.

Hvad er en MIDI-stemme?

En MIDI-stemme er en enkelt tone eller lyd, der afspilles af SoundMAX-synthesizeren.

Hvad er det maksimale antal stemmer, som SoundMAX-synthesizeren kan afspille samtidig?

SoundMAX-synthesizeren har en skaleringsfunktion, der hedder MAXvoice™. MAXvoice giver dig automatisk det maksimale antal syntetiske stemmer, der er tilgængelige for din CPU og systemkonfiguration. I praksis bruger den gennemsnitlige MIDI-sekvens færre end 32 stemmer, og de fleste sekvenser bruger sjældent mere end 64.

 

PROGRAMMET DLS LOADER

SoundMAX-synthesizeren kan afspille MIDI-filer, der anvender brugerdefinerede DLS-lydsæt. Hvad er DLS, og hvordan kan jeg indlæse DLS-filer i SoundMAX?

DLS står for 'DownLoadable Sounds'. Med DLS kan du indlæse brugerdefinerede lydsæt i SoundMAX-synthesizeren. Musikere opretter typisk disse lydsæt til bestemte MIDI-filer. Du kan også oprette dine egne MIDI-sekvenser og DLS-lydsæt med visse tredjeparts-softwareprogrammer. SoundMAX understøtter den nyeste niveau 2-version af DLS, så din lytteoplevelse bliver så god som mulig. En MIDI-fil indlæses og afspilles sammen med den associerede DLS-fil ved at starte programmet ‘DLS Loader’.

Hvad er en .RMI-fil?

Dette er en fil, der indeholder både en MIDI-sekvens og et brugerdefineret DLS-lydsæt, som er oprettet specifikt til denne MIDI-sekvens.

Hvordan bruger jeg programmet ‘DLS Loader’?

En MIDI-sekvens kan automatisk indlæses og afspilles i Windows Medieafspiller på to forskellige måder ved hjælp af dets associerede DLS-lydsæt. Hvis du vælger en .RMI-fil, indlæses den uafhængige DLS-fil automatisk. Hvis du vælger en .MID-fil, der har en associeret .DLS-fil med samme navn i den samme mappe, indlæses begge filer automatisk, når du vælger en vilkårlig fil. Du kan også indlæse .MID- og .DLS-filer manuelt og derefter klikke på knappen 'Kør Windows Medieafspiller'.

 

SOUNDMAX AUDIO STRØMSTYRING

SoundMAX Audio Strømstyring giver mulighed for at øge funktionstiden, når der bruges batteri. I tilstandene Normal og Høj strømbesparelse, tændes lydhardware øjeblikkeligt, når der skal afspilles lyd. og den slukkes når lyden er afspillet. Der kan slukkes for hardwaren øjeblikkeligt eller efter en forsinkelse. Vælg Øjeblikkelig strømbesparelse for at få en længere batterilevetid.



SoundMAX and the SoundMAX logo are registered trademarks of Analog Devices, Inc. PureAudio and Superbeam are trademarks of Andrea Electronics. The Sensaura logo, Virtual Theater and Virtual Ear are trademarks and/or registered trademarks of Sensaura Limited.Yamaha XGlite is a trademark of Yamaha Corporation. All other trademarks are the property of their respective owners. All Specifications Subject to Change without Notice. © 2002 Analog Devices, Inc. All Rights Reserved.